Et traume handler ikke kun om hændelsen. Det handler om reaktionen bagefter
Efter noget overvældende kan kroppen fortsætte med at reagere, som om faren stadig er til stede. Her får du et enkelt overblik over frys, efterreaktioner og vejen tilbage til mere sikkerhed.
Frys er en automatisk beskyttelse, ikke et tegn på svaghed
Ved en overvældende situation kan nervesystemet dæmpe bevægelse, følelse og smerte. Det kan hjælpe dig gennem selve hændelsen. Reaktionen bliver belastende, hvis kroppen ikke finder tilbage til ro bagefter.
At være fjern, fastlåst eller uvirkelig
At kroppen ikke reagerer, som du forventer
At dele af hændelsen er uklare
At du først mærker reaktionen senere
At bestemte lyde, steder eller personer aktiverer alarm
Kroppen skal opdage, at faren er overstået
Et traume kan forstås som en beskyttelsesreaktion, der ikke er blevet afsluttet. Det betyder ikke, at du selv har gjort noget forkert.
Overvældelse
Noget opleves som for voldsomt, hurtigt eller uundgåeligt, og kroppen overtager styringen.
Beskyttelse
Kamp, flugt eller frys reducerer valgmulighederne og hjælper dig med at overleve situationen.
Efterreaktion
Hvis systemet fortsat registrerer fare, kan alarm, undgåelse eller følelsesløshed blive ved.
Symptomerne kan se forskellige ud, men har ofte samme formål
Nervesystemet forsøger at undgå en ny overvældelse. Derfor kan reaktionerne både skrue op for alarmen og lukke ned for kontakt.
Kroppen er på vagt
Uro, forskrækkelse, søvnproblemer, vrede eller fysiske reaktioner på påmindelser.
Hændelsen trænger sig på
Billeder, tanker, drømme eller fornemmelser dukker op uden at være ønsket.
Du går uden om
Du undgår steder, mennesker, samtaler eller aktiviteter, der minder om hændelsen.
Du mærker mindre
Følelsesløshed, afstand, lav energi eller oplevelsen af ikke helt at være til stede.
Sikkerhed før forklaring, og små skridt før store fortællinger
Støtte efter en voldsom hændelse bør skabe ro, valg og kontakt. Det er sjældent hjælpsomt at presse en person til en detaljeret genfortælling, før vedkommende er klar.
Skab fysisk og social sikkerhed
Tal roligt og giv den ramte valgmuligheder
Normalisér reaktionen uden at bagatellisere den
Undgå pres for detaljeret genfortælling
Søg faglig hjælp, hvis reaktionerne varer ved eller forværres
Hændelsens størrelse er ikke det eneste, der afgør reaktionen
Kan en mindre hændelse give store reaktioner?
Ja. Reaktionen påvirkes af oplevet kontrol, tidligere belastninger, støtte bagefter og mange andre forhold. Sammenlign ikke din reaktion med andres.
Forsvinder reaktionerne altid af sig selv?
Mange efterreaktioner aftager med tid og støtte. Hvis de varer ved, forværres eller begrænser hverdagen, er det en god idé at søge professionel hjælp.
Skal man tale om hændelsen med det samme?
Ikke nødvendigvis i detaljer. Det vigtigste først er sikkerhed, ro og kontakt. Personen skal have valg og ikke presses til at fortælle mere, end vedkommende kan rumme.
Hvornår er der brug for akut hjælp?
Ved akut fare, selvmordstanker, alvorlig krise eller manglende evne til at tage vare på sig selv skal læge, vagtlæge eller 112 kontaktes.
Du behøver ikke afgøre alene, om det er alvorligt nok
Fortæl kort, hvad der påvirker dig i dag. Så kan I afklare, om Flemmings behandling er relevant.